Start din helbredelse i dag !

Velkommen til dig, der har brug for hjælp til at blive sund og få et godt liv. Jeg er homøopatisk behandler, og arbejder med at helbrede fysiske og psykiske problemer ved at genoprette balancen i den grundlæggende livskraft, der holder os sunde og raske som mennesker. 

En Anerkendt behandlingsform.

Homøopati er endnu ikke så udbredt i Danmark som i resten af verden. I fx Tyskland, England og Holland er homøopatisk behandling omfattet af samme ordninger som almen medicin. 

Der findes også ”Homøopater uden grænser”, hvor homøopater arbejder frivilligt og deltager i forskellige projekter i lande, hvor homøopati ikke er tilgængelig for mindrebemidlede mennesker. Dette ligger smukt i tråd med homøopatiens grundlæggende principper, hvor et menneske bliver helbredt fysisk, emotionelt og mentalt og således opnår mulighed for en højere udvikling.

 

Om behandlingen/processen. 

Den første Konsultation.

For at skræddersy det rigtige og målrettede forløb hos mig, må jeg først lære dig at kende og forstå årsagen til din lidelse. Dét kræver tillid  mellem os og jeg vil derfor lægge op at vi har en åben og ærlig dialog, da det er helt afgørende for, at jeg kan finde det rigtige remedie og hjælpe dig. Derfor skal du regne med at den første konsultation kan tage op til to timer eller længere, såfremt det er nødvendigt. Efterfølgende konsultationer tager kortere tid.

 

Sådan helbreder homøopati.

Et bærende princip i homøopati er, at lige helbreder lige. Et stof, der normalt vil fremkalde et bestemt symptom, kan i ekstrem fortyndet og potenseret form bruges til at behandle samme symptom. Et andet princip i klassisk homøopati er, at sygdom kun behandles med ét remedie/produkt ad gangen – aldrig med en kombination – og at homøopaten finder frem til dette remedie/produkt ved at se på personens samlede symptombilleder, personlighedskarakteristika og livsforløb.